Nyhedsbrev 29. august 21

Nyt fra DIN løbeklub Kolding Motion
                          

Kære KM´er.                                                                                       August 2021.


Fordelsløb og grillehygge lørdag den 4. september.
SIDSTE FRIST FOR TILMELDING er lige om hjørnet. Så har du endnu ikke fået sendt mail til Jørgen og Simone, er det NU, du skal til tasterne. Tilmelding til Fordelsløb sker på pedersenjorgen69@gmail.com. Har du spørgsmål til Jørgen, så ring på 40627436.
Grill og fadøl kræver også, at du står på deltagerlisten (vi skal jo have både kød og drikkevarer til alle).
Skriv til Simone på shammond8@gmail.com – du skal vel ikke gå glip af hygge med klubkammeraterne?


Hardy´s Halvmarathon nummer 100.
Vil du ud og løbe trail? Så er muligheden der, når Hardy Hoegh lørdag den 11. september løber sit ½-marathon nr. 100 i Marienlundskoven på en 10,5 km rute. Læs mere om løbet på Race Result.


Væske på lørdagsturen.
Bestyrelsen har – med baggrund i den positive udvikling for Corona-restriktionerne – besluttet, at vi igen skal sætte væske ud på lørdagsturene. Vi forventer at starte op lørdag den 18. september. Du bliver måske kontaktet for at snuppe en væsketjans. Sig ja, og giv en hånd for dine klubkammerater. Så gør de det samme for dig.


Tøjpakke.
Vi er næsten i mål med at få et sortiment klar til jer. Gitte Grønbæk arbejder på højtryk med leverandøren, og så snart vi er klar med tøjet, bliver I inviteret til at prøve og bestille. Der bliver ”åbnet i butikken” 4-6 gange før eller efter løbeture i de kommende uger. I får en speciel invitation til tøjprøvning.


Løbeskolen.
Som mange af jer sikkert har set, er der stor tilslutning til efterårets løbeskole. Det er simpelthen skønt, at både forhenværende, nuværende og kommende medlemmer stiller op under trænernes kyndige vejledning.
Vi er over 50 løbere, fordelt på de tre distancer; 5-km, 10-km og ½-marathon. Vi har afslutning lørdag den 13. november, hvor der bliver afholdt et løb, så eleverne kan teste deres færdigheder.


Vi er back in buisness.
Vi løber fra Bøgelund mandag og onsdag klokken 17 og lørdag klokken 10. Bad og omklædning er åbent.
Husk kaffe og snak i klubhuset efter lørdagsturen – det er hyggeligt og eneste betingelse er, at du er omklædt efter løbeturen.  KOM OG FÅ EN HYGGELIG SNAK MED DINE KLUBKAMMERATER.

Sportslig hilsen
Bestyrelsen Kolding Motion.
Jan Lundsgaard.