Skip to main content

En hilsen fra bestyrelsen - En hyldest til det frivillige arbejde

30. september 2024

Frivillig Fredag er den dag på året, hvor frivillige over hele landet fejres for deres engagement og store arbejde, og i år var det den 27. september.

I Silkeborg inviterede Frivilligcenter Silkeborg vanen tro alle frivillige til Silkeborg Højskole. Her var der samtalecafe med andre frivillige, lækkert kaffebord, og Brian Holst, redaktør på Midtjyllands Avis, fortalte om 'frivillige som lokale superkræfter'.

Sidst - men ikke mindst - blev frivillige ildsjæle hyldet via uddelingen af Silkeborg Kommunes frivilligpris.

Spændingen var ekstra stor for os i Selvhjælp Silkeborg, da både Selvhjælp Silkeborg som forening og  Ingrid Rønne, som er vores uvurderlige hjælp i sekretariatet, var nomineret til prisen.

Vi vandt ikke - men det gør ikke vores stolthed over Selvhjælp Silkeborg og Ingrid Rønne mindre. Så tak til alle jer frivillige for alt det, som I gør for vores forening. Uden jer – ingen Selvhjælp Silkeborg.

Når det er sagt, så har vi det i bestyrelsen med priser lidt som med Mors Dag: Hvorfor skal man kun hyldes én dag om året, når man faktisk fortjener anerkendelse for sin indsats HVER dag? Vi håber derfor, at I alle føler vores taknemlighed og anerkendelse for jeres helt fantastiske arbejde HVER gang, I er møder ind som frivillig her hos Selvhjælp Silkeborg.

Så klik her og hør Elin Sonnes videohilsen til jer alle. 

TAK for jeres tid – og god arbejdslyst.

Hilsen fra bestyrelsen

 

 

Andre nyheder

Oprettet: 3. februar 2025
I Selvhjælp Silkeborg skaber vi ikke kun stærke samtaler i vores grupper – vi sørger også for gode oplevelser og fællesskab blandt vores frivillige...
Oprettet: 3. februar 2025
Som noget nyt tilbyder vi nu en gruppe til mennesker, som døjer med følgerne af hjernerystelse. Det er vores praktikant Marie Blæsild, der har tage...
Oprettet: 30. januar 2025
Her i januar har vi igen haft frivillige med på uddannelsen i et ADHD-mestringsforløb "Et Skridt Videre", som ADHD foreningen står for. Kurset blev...
Oprettet: 30. januar 2025
Bestyrelsen har – som noget helt nyt – besluttet at indstifte en Selvhjælpspris, som skal uddeles en gang årligt. Første gang på generalforsamlinge...
Oprettet: 29. januar 2025
Tro det eller lad være – men det kan faktisk være sjovt at gå til bestyrelse!   Det synes vi i hvert tilfælde i bestyrelsen her i Selvhjælp Silkebo...
Oprettet: 28. januar 2025
Jeg har været frivillig gruppeleder hos Selvhjælp Silkeborg i omkring 4 år. I de 4 år, har jeg haft mange forskellige børne- og ungegrupper. Og hve...
Oprettet: 5. december 2024
Billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt har doneret et litografi trykt i 100 eksemplarer til Selvhjælp Silkeborg. Salget af trykkene går ubeskåret ti...
Oprettet: 5. december 2024
Det er et spørgsmål vi tit møder, når vi fortæller om vores +130 årlige gruppeforløb. Vores finansiering er en mosaik af fondsmidler, offentlig stø...