Skip to main content

80 mennesker samlet om skilsmisse på Silkeborg Højskole

27. november 2024

Hver dag skaber Selvhjælp Silkeborg rammerne for åbne, reflekterende samtaler i vores mange selvhjælpsgrupper. For nylig tog vi denne erfaring med os til Silkeborg Højskole, hvor vi sammen med journalist Mads Olrik fra Zetland inviterede til en samtalesalon om skilsmisse. En aften, der satte fokus på et emne, der er så almindeligt, at det ofte overses – men som har stor betydning for både børn og voksne og også for vores fællesskaber.

Skilsmisser – mere end personlige oplevelser

Mads Olrik lagde ud med sit oplæg, hvor han delte indsigter fra sin artikelserie om skilsmissers usynlige konsekvenser. Han beskrev, hvordan skilsmisser ikke blot påvirker de involverede familier, men også vores fællesskaber, relationer og måder at tænke på. Det blev tydeligt, at skilsmisse er en livserfaring, som mange har, og at de reaktioner, der følger, kan række længere ud, end vi ofte tænker over.

Samtaler på tværs af generationer

Efter oplægget satte deltagerne sig ved bordene til nysgerrige og ærlige samtaler. En tredjedel af deltagerne var elever fra højskolen, mens resten spændte over forskellige aldersgrupper og baggrunde. Dette skabte en særlig mulighed for at dele erfaringer og perspektiver på tværs af generationer.

Et af højdepunkterne var historien om to borde, hvor samtalerne blev så engagerede, at deltagerne ikke kunne løsrive sig. Selvom oprydningen gik i gang omkring dem, blev de siddende, fordybet i hinandens fortællinger. Det viser, hvor stærkt det kan være, når de rette rammer skaber plads til samtaler, der virkelig betyder noget.

Vil du også være en del af samtalen?

Vi har i mange, mange år tilbudt selvhjælpsgrupper om emnet skilsmisse, og det gør vi også fortsat. Både til børn, og til voksne. Tag endelig fat i os, hvis du selv er nysgerrig på om det kunne være noget for dig eller dit barn at deltage i en gruppe hos os.

En stor tak

Samtalesalonen blev en succes takket være engagerede deltagere, samarbejdet med Silkeborg Højskole og ikke mindst støtten fra Spar Nord Fonden. Deres bidrag gjorde det muligt at skabe en aften, hvor vi sammen kunne udforske et emne, der berører os alle – direkte eller indirekte.

Vi er taknemmelige for Silkeborg Højskoles varme velkomst og den musikalske stemning, som højskolens vokalensemble bidrog med. Aftenen mindede os om, at åbne samtaler kan gøre en forskel – for den enkelte og for fællesskabet.

 

 

Andre nyheder

Oprettet: 3. februar 2025
I Selvhjælp Silkeborg skaber vi ikke kun stærke samtaler i vores grupper – vi sørger også for gode oplevelser og fællesskab blandt vores frivillige...
Oprettet: 3. februar 2025
Som noget nyt tilbyder vi nu en gruppe til mennesker, som døjer med følgerne af hjernerystelse. Det er vores praktikant Marie Blæsild, der har tage...
Oprettet: 30. januar 2025
Her i januar har vi igen haft frivillige med på uddannelsen i et ADHD-mestringsforløb "Et Skridt Videre", som ADHD foreningen står for. Kurset blev...
Oprettet: 30. januar 2025
Bestyrelsen har – som noget helt nyt – besluttet at indstifte en Selvhjælpspris, som skal uddeles en gang årligt. Første gang på generalforsamlinge...
Oprettet: 29. januar 2025
Tro det eller lad være – men det kan faktisk være sjovt at gå til bestyrelse!   Det synes vi i hvert tilfælde i bestyrelsen her i Selvhjælp Silkebo...
Oprettet: 28. januar 2025
Jeg har været frivillig gruppeleder hos Selvhjælp Silkeborg i omkring 4 år. I de 4 år, har jeg haft mange forskellige børne- og ungegrupper. Og hve...
Oprettet: 5. december 2024
Billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt har doneret et litografi trykt i 100 eksemplarer til Selvhjælp Silkeborg. Salget af trykkene går ubeskåret ti...
Oprettet: 5. december 2024
Det er et spørgsmål vi tit møder, når vi fortæller om vores +130 årlige gruppeforløb. Vores finansiering er en mosaik af fondsmidler, offentlig stø...