Et af de mål vi havde sat os i projektet, var at afprøve, om vi kunne flytte nogle af vores tilbud ud i oplandsbyerne. For at skabe synergi i projektet besluttede vi i projektets 2. år, at de næste tre grupper vi igangsatte, skulle være i Kjellerup, der ligger i den nordlige del af Silkeborg Kommune og fungerer som såkaldt centerby for flere af de mindre oplandsbyer i området. I de følgende beskrivelser kan du læse om tre forskellige gruppetilbud vi har afprøvet i oplandsbyerne i Silkeborg Kommune.
Hvor
Kjellerup er valgt ud fra, at det er den største oplandsby i Silkeborg Kommune, og ligger i den nordlige del af Silkeborg Kommune ca. 25 min kørsel fra Silkeborg Midtby. Der er ca. 14.000 indbyggere, og Kjellerup har dertil selv et opland med mindre oplandsbyer, hvorfor byen også har den officielle titel af centerby. Tidligere var Kjellerup en selvstændig kommune, og der er stadigvæk en forståelse af Kjellerup som noget særskilt fra Silkeborg.
Hvorfor
Både forskning og vores erfaring viser, at der er store uligheder imellem land og by i adgangen til fællesskaber og tilbud.
Vi så derfor et stort behov for at rykke gruppetilbud til mennesker i svære livssituationer ud i oplandsbyerne. Der er altså mennesker og familier, der aldrig modtager den hjælp og støtte de og deres familier har behov for, og det ville vi gerne gøre noget ved.
Deltagerne fra alle tre grupper gav udtryk for, at havde gruppeforløbet ikke været lokalt, ville de ikke have haft mulighed for at deltage i det pga. afstanden til Silkeborg. Både Sundhedshuset i Silkeborg, Demensteamet Silkeborg, og Familie- og Ungekontakten (FUK) i Silkeborg Kommune, påpeger også et stort behov for tilbud lokalt, og anslår at der er et stort mørketal over borgere i oplandsbyerne, der har et behov for støttende fællesskaber og tilbud, men som på forhånd opgiver at få hjælp pga. transportudfordringer.
Hvem
Vi valgte at afprøve det udendørs rum på tre forskellige målgrupper.
Vi planlagde en opstart af en udendørs skilsmissegruppe i Kjellerup. Vi fandt frivillige og fik adgang til en rigtig skøn bålhytte, men vi fik ingen henvendelser på gruppen fra deltagere. Efter en længere periode valgte vi derfor at droppe dette tiltag, da vi ikke oplevede at imødekomme et konkret behov i lokalsamfundet, men mere vores egen forestilling om et behov.
Undervejs i perioden fik vi en henvendelse fra et forældrepar i Ans (Kjellerups ’lillebror’), som ønskede et lokalt tilbud for forældre til børn med særlige behov. Da projektets formål hele tiden havde været at gøre selvhjælpsgrupper mere tilgængelige for flere deltagere ved at ændre på rummet, godkendte styregruppen, at vi udvidede målgrupperne og i stedet forsøgte at opfylde det konkret behov vi var blevet bekendt med. På knap halvanden måned havde vi allerede fundet otte deltagere, og dermed fyldt gruppen op. Alle deltagere var forældre med børn på Ans skole, primært børn med ADHD og andre diagnoser/ eller i afklaringsproces. Vi valgte, at de frivillige ikke skulle være lokale, da byen er meget lille, og ”udefra” kommende frivillige i første omgang ville give noget neutralitet til gruppen. Der deltog både par og enkelte forældre. De frivillige nævnte, at de havde haft bekymringer om, hvorvidt deltagerne ville have svært ved at åbne sig for hinanden om noget så sårbart, når de bor i et samfund, hvor alle kender alle. Men det blev ikke oplevet som en udfordring:
“Jeg synes, det er en styrke, at der er flere voksne i bybilledet, der har en forståelse for, hvad det er for nogle ting, vores børn kæmper med. Det gør det nemmere for børn at begå sig, at sende dem ned til byfest og alt muligt andet, fordi der er en chance for, at der er nogen, der ved, hvordan de skal gribe ind, hvis der er behov for det.”
- Deltager
Tilbagemeldingerne fra gruppen har været meget positive, og vi oplevede intet frafald af deltagere. Både gruppeledere og gruppedeltagere har udtrykt, at denne gruppe virkelig har givet deltagerne et lokalt fællesskab med ligesindede, hvor de kan dele det der er svært.
”Det her giver batteri. Det er en af de få ting, som fylder op i stedet for at tynge, af alle de ting vi står i. Når vi render til møder med systemet – det tager energi. Det her giver energi.”
- Deltager i forældregruppe i Ans.
Dette udsagn fra en deltager understøtter også selve selvhjælpsgruppen som metode til at hjælpe mennesker i udsatte livspositioner. Det viser hvor vigtigt det er, at vi som frivillig organisation kan gå ind og skabe et frirum, hvor deltagernes situation, oplevelser og erfaringer bliver hørt og forstået af ligesindede, og hvor den frivillige indsats kan gå ind og skabe et ligeværdigt rum. Og i dette tilfælde var det tydeligt, at lokationen i den mindre by understøttede deltagernes mulighed for at være med i gruppen.
Siden 2020 har vi oplevet stor efterspørgsel på gruppeforløb til pårørende for demensramte, og en lokal plejecenterleder i Kjellerup gjorde projektleder opmærksom på, at der var et ønske om en lokal gruppe.
Her er målgruppen ’ventesorg’, så inden for målgruppen ´sorg´ (jf. Det Nationale Sorgcenter). Vi afsøgte forskellige muligheder for lokaler, og kom i kontakt med hjemmeplejen i Kjellerup, der har til huse i Kjellerup Sundhedshus, det tidligere Kjellerup Sygehus. Her fik vi mulighed for at låne et af deres mødelokaler, hvor vi også kunne låne service til kaffe mm.
Vi rekrutterede en lokal frivillig allerede i februar 2023, og forventede at kunne starte gruppen i løbet af foråret. Trods velmenende og engagerede lokale medarbejdere hos vores samarbejdspartnere, både Silkeborg Kommunes demens-team, hjemmeplejen i Kjellerup, Ældresagen, kirken og de lokale plejecentres ledere og personale, så kom der ingen deltagere vores vej. I april var projektleder var ude på et plejecenter og holde oplæg til en tema-aften for pårørende. Her sidder en kvinde, der dog ikke selv er interesseret i tilbuddet, men hun kender en der kunne være det. Hun får en flyer med. Dagen efter ringer vedkommende som kvinden har givet flyeren til. Han fortæller også, at han selv kender en der kunne have glæde af tilbuddet, giver flyeren videre og vedkommende ringer så til projektleder. Denne rekrutteringsproces har, ligesom i Ans med forældregruppen, været afhængig af mund til mund og intern rekruttering i lokalsamfundet. Vi besluttede derfor at afprøve et gruppeforløb med ”løbende optag” på denne gruppe, da det var vores fornemmelse, at gruppen skulle i gang for at kunne blive en succes, og at rekrutteringen i høj grad blev via mund til mund. Gruppen startede med fem deltagere og sluttede med seks, men gruppen havde igennem 10 forløbsgange haft ni forskellige deltagere. Én deltog kun enkelt gang, imens andre stoppede af private årsager, såsom sygdom eller flytning. Vi var spændte på, om deltagerne kunne finde et fællesskab og fælles ståsted, når der var løbende udskiftning af deltagere i gruppen, men dette anså deltagerne ikke som noget negativt. Deltagerne syntes, at det var fint, at der kom nye:
“Jeg synes det er fint, at der har været forskellige – det har været fint for mig. Flere forskellige skæbner har man fået kendskab til. Det giver mere viden om det gode og dårlige ved det hele”
- Deltager
Vi havde allerede et rigtig godt samarbejde med Demensteamet i Silkeborg Kommune, der henviser til vores grupper lokalt i Silkeborg. Demensteamet dækker hele Silkeborg Kommune, og ser generelt et stort behov for at rykke tilbud tættere på borgerne i oplandsbyerne, både fordi pårørende til mennesker med demens kan være ældre mennesker, der har udfordringer ved at transportere sig til Silkeborg, og fordi det kan være udfordrende at være væk fra den syge i længere tid.
Gruppen var den eneste gruppe, hvor den generelle trivsel ikke steg i projektforløbet. Det kan skyldes, at det kun er få, som gennemførte forløbet fra start til slut. Det er således ikke de samme, der har besvaret startskemaet som afslutningsskemaet. En anden årsag kan være, at der for deltagerne i denne gruppe ikke er udsigt til bedring. De ser ind i en situation, hvor deres pårørende kun vil få det værre.
Til gengæld har alle svaret, at de oplever forløbet som meningsfuldt, og de deltagere der er fortsat i gruppen efter endt projektperiode, udtaler alle, at det er meget givende for dem at komme og mødes med andre i lignende situationer, og ser frem til, at der kommer flere deltagere med. Vi har valgt at forankre denne gruppe i vores drift, og der er i skrivende stund fem deltagere, der mødes fast hver 14. dag i Kjellerup. Gruppen kører også fortsat med løbende optag.
Denne gruppe er også beskrevet i afsnittet om udendørs gruppetilbud. Se derfor den fulde beskrivelse her. I fht. lokationen i Kjellerup, så har alle deltagere i ungegruppen udtrykt, at de alle var glade for at gruppen var i Kjellerup ift. transport og muligheder, og det havde været svært for dem, hvis ikke umuligt for nogle at deltage i gruppen, hvis den havde foregået i Silkeborg. Vi har ikke udvalgt denne gruppe som en af de tre der forankres i vores drift, grundet den svære rekrutteringsproces. Selv om der er mange unge, der kunne have glæde af tilbuddet i Kjellerup og omegn, så mangler der et sted at kunne forankre et tilbud til unge for, at tilbuddet på sigt bliver bæredygtigt. Gode lokale ildsjæle fra Kjellerup og omegn er i proces med at finde en løsning, fx et ”ungehus” til de unge over 17 år, der ønsker et fælles mødested. Dette kan derfor være en målgruppe vi på sigt forsøger os med igen.
Hvordan
Lav en interessentanalyse, da det er vigtigt at kortlægge, hvilke andre aktører i området der har berøring med den målgruppe, man gerne vil skabe et tilbud til. Undersøg om andre aktører kan være vigtige samarbejdspartnere, og overvej, hvordan du kan inddrage dem, særligt i rekrutteringsprocessen. Fx har demensteamet i Silkeborg Kommune, hjemmeplejen, plejehjemmene og daghjemmet Kæret en meget stor kontaktflade med borgere ramt af demens og deres pårørende, og de kan derfor understøtte rekrutteringen til gruppen ”Pårørende til demensramte”. En opfordring skal lyde til at tage fysisk på besøg og drikke kaffe med lokale, som derefter kan henvise videre til andre. Ofte er det ikke nødvendigvis til at google sig frem til, hvem “alle” kender og hvad man “plejer” at gøre, som virker lokalt. Hav respekt for den lokale viden og kultur, og lyt til, om der er andre behov i lokalsamfundet end først antaget, som kan være mere relevante at forfølge.
Vi havde i projektet søgt penge til at kunne leje lokaler andre steder, hvis dette skulle blive nødvendigt. Men hvis nye grupper skal forankres, er det vigtigt at finde lokaler som understøtter gruppens bæredygtighed. I alle tilfælde har vi gennem netværk fået mulighed for at låne gratis lokaler, bl.a. på Ans Skole til gruppen ”Forældre til børn med særlige behov” samt i Kjellerup Sundhedshus. Dette har været afgørende for, at det er muligt at forankre gruppen ”Pårørende til demensramte” i Kjellerup i vores drift.
Som beskrivelsen af grupperne viser, så har rekrutteringsprocesserne været anderledes i oplandsbyerne. Det er her andre rekrutteringskanaler, der har været virksomme, såsom at hænge opslag op i supermarkedet, at tage ud til pårørendearrangementer på plejehjem, og så har det i overvejende grad været fra mund til mund. Til forældregruppen i Ans var der to pladser tilbage i gruppen, og her var Ans Skole meget imødekommende og lagde et opslag om gruppen op på Aula, såvel som at projektleder fik lov at hænge en plakat op i hallen og indgangen til skolen. På denne baggrund fik vi de sidste henvendelser. Mange fra den ældre generation orienterer sig også fortsat i lokalavisen. Til gengæld har vi haft stor succes med at rekruttere frivillige vis SoMe. Her har vi fået tre nye lokale frivillige gruppeledere på baggrund af opslag i lokale facebookgrupper.
Det er en udfordring, at rekrutteringsgrundlaget er mindre i små lokalsamfund, hvorfor det kan give mening at lave grupper med løbende optag, da det vil afskære noget af den ventetid, der kan opstå indtil der er samlet tilstrækkelige deltagere til et forløb.
Gode råd
Hvis I ønsker at opstarte nye tilbud i oplandsbyer, så vær opmærksom på, at det kan tage meget lang tid at rekruttere til den første gruppe. Der skal derfor afsættes en del koordinatortimer af, da det potentielt kræver mange besøg og møder hos andre aktører, der er i berøring med den målgruppe I vil skabe et tilbud til, før I reelt kan komme i gang med et gruppetilbud. Hvis I sætter jer for at rekruttere lokale gruppeledere, skal der medregnes en rekrutteringsproces samt uddannelse til de nye frivillige.
For at et gruppetilbud kan fungere på sigt, skal bæredygtigheden tænkes ind fra start. Hvilke aktører kan være blive gode rekrutteringskanaler? Hvilke lokaler kan man benytte sig gratis af? Og har vi gruppeledere, der har lyst til at facilitere en gruppe i en oplandsby, hvis vi ikke lykkes med at finde lokale frivillige? Opstart af disse grupper kræver også en del fysisk tilstedeværelse i form af møder og besøg, da bæredygtige rekrutteringskanaler kommer til at afhænge af den gode relation til relevante lokale aktører og frivillige. Det er derfor vigtigt at prioritere i en opstartsfase, hvorefter nødvendigheden af den fysiske tilstedeværelse bliver knap vigtig efter at gruppen kører, og mange ting kan klares på distancen.
Hvis I vil lave grupper med løbende optag, er det vigtigt til forsamtalen at få italesat at rammerne er åbne, så deltagerne forstår præmissen. Da der er stor sandsynlighed for, at deltagerne kender hinanden eller kender til hinanden, skal der være ekstra opmærksomhed på italesættelsen af tavshedspligt.
Vi vil derudover anbefale at man matcher en ny lokal frivillig med en erfaren gruppeleder.
Hvis du er lokal, frivillig gruppeleder, og der er deltagere i gruppen, som du kender eller kender til, skal både du og deltager have mulighed for at vælge gruppen fra. Det er derfor vigtigt at I gennemgår deltagerlisten inden opstart. Hvis der er en af deltagerne, som du kender indgående, skal I overveje om I kan ”parkere” jeres relation, så den ikke kommer til at fylde i gruppen. I skal, ligesom koordinator ved forsamtalen, være ekstra opmærksomme på at få italesat tavshedspligten, også efter endt gruppeforløb.
Hvis I vælger at facilitere en gruppe med løbende optag, så vær opmærksomme på, hvordan I byder den nye deltagere velkommen. Det har fungeret godt i gruppen ”Pårørende til demensramte”, at de eksisterende deltagere kort fortalte hvem de er, og hvorfor de er med i gruppen, og hvem de er pårørende til. Herefter fortæller den nye deltager til sidst og også ganske kort. Det er vigtigt, at I som gruppeledere sætter rammen, og præciserer, at det er en ganske kort præsentation, ellers vil I komme ud i situationer, hvor velkomsten og præsentationen af en ny deltager hurtigt kommer til at fylde en hel gruppegang. Når den nye deltager har præsenteret sig, faciliteres der som normalt med 1. runde osv.
