Derfor ligger der også store ressourcebesparende potentialer i et samarbejde, både for den frivillige forening og den offentlige institution i rekruttering, koordinering og faciliteringen af tilbud, som i sidste ende kommer borgere/deltagere til gode, da det frigiver ressourcer til andre opgaver hos begge samskabende parter. Vi kan ofte skabe noget særligt sammen, som vi ikke kan tilbyde hver for sig.

 “Der er jo både et økonomisk men så sandelig også et pædagogisk aspekt ift. det, at det faktisk er et tilbud, der er endnu bedre – og billigere”
- Kommunalt ansat gruppeleder i projektet.

Rekruttering:  De offentlige institutioner er ofte i kontakt med den målgruppe, som civilsamfundet skaber tilbud til.  Dette skaber mulighed for effektiv og målrettet rekruttering ift. at når det offentlige inddrages eller påtager sig rollen, kan de med deres forhåndskendskab og allerede etablerede kontakt og relation til potentielle deltagere, hurtigere matche de rette tilbud til de rette borgere. Rekrutteringen bliver dermed blive mere effektiv - både for civilsamfundsforeningen, såvel som at de ansatte medarbejdere oplever at kunne tilbyde relevante tilbud til deres borgere.

Koordinering: Hvis den frivillige forening har en ansat koordinator, vil denne kunne påtage sig en stor del af den koordinerende indsats, fx uddannelse af gruppeledere, sparring og supervision til gruppeledere, matchmøde mellem ansatte og frivillige gruppeledere, opfølgning med gruppeledere. Dette kan blive en stor ressource for en offentlig/privat institution, hvis de kan uddelegere nogle opgaver til en ekstern koordinator. Omvendt kan den offentlige institution også gå ind og påtage sig de koordinerende opgaver såsom at sende invitation til opstart ud til for nye deltagere, hvilket aflaster koordineringsopgaven hos den frivillige organisation. En OBS er, at hvis samarbejde pludselig bliver en stor succes og dermed skal skaleres, så kræver det flere timer af koordinator, og så er det som udgangspunkt nødvendigt at finde en løsning på økonomien, hvis det ligger hos foreningen. Til gengæld kan en kommunal afdeling fx for relativt få penge betale de timer, som selve koordineringen koster, men samtidigt få gavn af hele foreningens setup omkring frivillige, organisering, kultur, metode og viden.

Facilitering: Den frivillige indsats kan skabe stor merværdi for de offentlige institutioners pallette af tilbud til deres målgrupper. Et samarbejde omkring fx gruppetilbud, kan være ressourcebesparende for den offentlige institutions medarbejdere og ledelse, da faciliteringen helt eller delvist ligges i civilsamfundet. Man vil herved kunne spare mange medarbejdertimer, samtidig med at man skaber en merværdi ved at inddrage civilsamfundet i faciliteringen. Frivillige bidrager med, at rummet og samtalen mellem deltagere og facilitatorer bliver mere ligeværdig frem for, hvis det kun er professionelle ansatte, der faciliterer. De frivillige har ingen ”magt” over deltagerne, det er det medmenneskelige møde, der her kommer i spil og understøtter det trygge rum, der er essentielt for, at gruppens deltagere frit kan dele det der er svært. Derudover har de frivillige ikke en specifik baggrund, og herved kan de bidrade med mange forskellige ressourcer og erfaringer, som de bringer i spil i faciliteringen. Hvis målgruppen er særligt udsat, kan det omvendt være en tryghed, når der er en fagperson til stede, der kan reagere hvis de hører noget, der skal reageres yderligere på. 

 ”Jeg mener, det er vigtigt, at der sidder en, med en faglig indsigt. Det kan godt være, du ikke har din kasket på som familierådgiver, men du er så trænet i at se det, så var der nogen, der var på vej ud over en kant, var der nogen, der blev skubbet af de andre, så ville du opdage det.”
- Frivillig gruppeleder

Det første tilbud vi afprøvede i 2022, var sammen med hele to aktører. Det blev et gruppetilbud i samskabelse med FGU Midtjylland i Silkeborg og Læseforeningen. Det ”nye rum” var her at vi flyttede gruppetilbuddet ”Find din vej” for sårbare unge ud på FGU Silkeborg. Gruppetilbuddet blev målrettet FGU’s elever med angst. Dertil skabte vi som endnu et ”nyt rum” i samme gruppe, hvor vi koblede metoden ”guidet fælleslæsning” på faciliteringen af gruppen. En frivillig læseguide fra Læseforeningen deltog således også som gruppeleder, og gruppen startede her med guidet fælleslæsning i første halvdel af gruppemødet, hvorefter den sidste halvdel var almindelig samtalegruppe efter selvhjælpsmetoden

Præmissen med guidet fælleslæsning som format havde deltagerne dog svært ved at forholde sig til.

 “Jeg synes det var ok, men jeg kunne ikke forstå handlingen. For mig havde det nok været bedre at få 10 minutters meditation. Det der med, at man lige trækker vejret. Det havde været meget bedre for mig med 10 minutters reset.”
- Deltager

De frivillige mente heller ikke, at deltagerne fik noget ud af konceptet. De troede det skyldtes, at deltagerne tolkede litteraturoplæsningen ‘for skoleagtigt’. Men det var ikke blot den guidede læsning, der var svær for deltagerne. De frivillige stillede spørgsmålstegn ved, om man i sin iver for at oprette gruppen ikke så, hvilke udfordringer der var forbundet med deltagerne, fx at det knap var muligt for deltagerne at møde op, og at de ikke havde ressourcer til at rumme andre mennesker. Det kom til udtryk ved udeblivelse fra mødegangene og stort frafald. Rekrutteringen foregik direkte på FGU, hvor eleverne blev præsenteret for gruppen enten via fællesoplæg på holdet eller ved at blive præsenteret for det via en kontaktperson på skolen. På bagkant blev det tydeligt, at der i denne måde at rekruttere på, blev sprunget et ellers vigtigt led over i selvhjælpsgruppemetoden, nemlig den individuelle forventningsafstemning med deltagerne. Under disse samtaler ville det nok være afdækket mere tydeligt, hvorvidt eleverne var selvhjælpsgrupper-parate og om motivationen til at deltage var stor nok.

I hele konteksten med eksterne samarbejdspartnere blev det et opmærksomhedspunkt, hvor vigtigt det er, at samarbejdspartnerne bliver klædt ordentligt på til opgaven, hvis rekrutteringen er lagt over til dem, og at de understøtter Selvhjælp Silkeborgs metode, fx i forhold til krav til opstartssamtale og afklaring på om en deltager kan og selv ønsker at indgå i en gruppe.

Selv om denne gruppe ikke var en succes i normal forstand grundet frafaldet, så blev samarbejdet starten på et nyt projekt. Der ligger et stort potentiale i at afholde grupper for unge i mistrivsel, der hvor de unge er, og fra. 1 januar 2024 opstartede Selvhjælp Silkeborg et nyt stort 3-årigt udviklingsprojekt ”Frirum på Ungdomsuddannelser”, som også støttes af TrygFonden. Her er FGU Silkeborg, SoSu Silkeborg og College 365 Silkeborg partnere ind i projektet, og på disse tre ungdomsuddannelser skal der udvikles gruppetilbud på uddannelser, hvor den ene af gruppelederne er en ansat. I projektet tager vi blandt andet udgangspunkt i de mange erfaringer vi gjorde os i første omgang.

Fordelene ved at flytte tilbuddet ud af vores egne lokaler ligger i, at tilbuddet kommer til målgruppen, fremfor at målgruppen skal komme til tilbuddet. I disse to tilfælde har vi oprettet tilbud i samskabelse med FGU Midtjylland, Silkeborg og Familie – og Ungekontakten (FUK) og benyttet os af deres lokaler.

 ”Det, at placeringen er på skolen, gør, at hverdagen bliver mindre kompliceret, i og med, at deltagerne ikke skal bruge ekstra tid på rejsetid. Ligeledes giver det mere plads i hverdagen, at det ligger i skoletiden. Havde det været efter en lang skoledag, er jeg ikke sikker på at jeg ville komme.”
- Deltager i ungegruppe på FGU 

Deltagerne i ungegruppen hos FGU pegede altså på, at mødets afholdelse på skolen gjorde deltagelsen lettere, da deltagerne ikke havde kunnet rumme en gruppe uden for skoletid. I samarbejdet med FUK gav det mening at flytte gruppetilbuddet ud til deres lokaler, da deltagerne blev rekrutteret fra Familierådgivningen og nogle familier allerede var tilknyttet andre tilbud, der også foregik hos FUK. Derudover var det også helt praktisk set meningsfuldt for Selvhjælp Silkeborg at flytte tilbuddet over til FUK, da vi har et stort pres på vores lokaler og ofte står med lokalemangel.

Det er vigtigt at man har klare aftaler om, hvem gør hvad og hvilke forpligtigelser man hver især har i et samarbejde, så der foreligger en klar forventningsafstemning. I nogle tilfælde kan det godt virke for formelt at kalde det en ”samarbejdsaftale”, men så kald det evt. et aftalepapir eller lign. Men det skal være der, så man ikke bliver i tvivl undervejs om ansvarsfordeling. Se det som et arbejdsredskab, som kan tilrettes hen af vejen, særligt hvis samarbejdet fortsættes og fornyes.

Det er vigtigt at de ansatte/eksterne frivillige gruppeledere er klædt på til opgaven, så samarbejdet mellem den frivillige fra jeres egen organisation og den ansatte/frivillige fra den eksterne samarbejdspartner kan indgå i et ligeværdigt samarbejde om facilitering af gruppen. Uddan derfor de eksterne gruppeledere på lige fod med de frivillige i jeres egen organisation.

Hvis I deler rekrutteringsansvaret med jeres samarbejdspartner, så vær skarpe på rammen og målgruppen, så I sikrer, at jeres samarbejdspartner rekrutterer deltagere der kan indgå i en gruppesammenhæng. Rekrutteringsansvaret kan med fordel ligge hos den eksterne gruppeleder, der er udpeget af jeres samarbejdspartner. Dette giver de bedste forudsætninger for, at det bliver en velfungerende gruppe, da vedkommende har indgående viden om opgaven og føler et (med)ejerskab over gruppen.

Tilbuddet skal være frivilligt at deltage i, da dette er en vigtig del af selvhjælpsmetoden. Dvs. at et en fælles selvhjælpsgruppe ikke må blive en pålagt aktivitet for deltagerne, selvom det præsenteres og afvikles i (halv)offentligt regi.

Hvis I indgår et samarbejde, er det vigtigt at begge parter er nysgerrige på den andens opgaver, faglighed og ressourcer. Det er her man kan finde frem til hvordan et samarbejde kunne se ud, og hvem byder ind med hvad. Herunder kan det være en god idé at italesætte inden opstart af et gruppesamarbejde, hvordan begge parter forestiller sig at et tilbud i samskabelse kan forankres. Hvis det bliver en succes, hvor man også ønsker at skalere samarbejdet, så skal den anden part gøres opmærksom på, at dette kan komme til at kræve økonomi, da en skalering også vil kræve flere koordinatortimer. Ofte kan det være hjælpsomt at forsøge at prissætte et samarbejde for begge parter, fx hvad koster det jeres selvhjælpsorganisation at koordinere 1 selvhjælpsgruppeforløb, herunder uddannelse, sparring og supervision til frivillige? Dette giver også jeres samarbejdspartner et billede af, hvilke ressourcer I byder ind med i et samarbejde. 

Hold et opstartsmøde med gruppelederne, hvor I gennemgår rammen for samarbejdet, deres roller og giver plads til at de lærer hinanden lidt at kende og forventningsafstemmer opgaveløsningen med hinanden.

Aftal med gruppelederne at I ringer sammen individuelt med både den frivillige gruppeleder og den ansatte efter ca. efter 2-3 gruppegange og følger op på samarbejdet. Husk at italesætte, at dette er ment som en hjælp, og at man som koordinator ikke ringer for at tjekke op på om gruppelederne lever op til deres forpligtigelser. Formålet med samtalen er først og fremmest at give gruppelederne en oplevelse af at kunne søge støtte og sparring, også undervejs i et forløb. Dernæst kan mange potentielle gnidninger i et samarbejde tages i opløbet.

Hvis man som frivillig gruppeleder er blevet matchet med en ansat gruppeleder, er det vigtigt at det til matchmødet imellem gruppelederne og koordinator er blevet italesat, at dette er et ligeværdigt samarbejde mellem gruppelederne, og man er et team, der selv bestemmer, hvem der løser hvilke opgaver omkring gruppen, uanset om man er frivillig eller ansat. Det er koordinatorens opgave og ansvar, at I har den information, viden, støtte og sparring, der skal til for at løse opgaven som gruppeledere. Hold fast i metoden og brug ”guide til frivillige facilitatorer” fra Den Nationale Kvalitetsmodel for Selvhjælp som jeres fælles udgangspunkt for faciliteringen.