Er du mellem 16-25 år, og fylder stress, angst, depression eller følelsen af ikke at være god nok meget i din hverdag?
Så er du ikke alene – og du meget velkommen i vores næste udendørs ungegruppe.
I gruppen er der plads til at dele de tanker, følelser og oplevelser, der fylder i vores hverdag. Vi lytter til, hjælper og inspirerer hinanden – og så har vi det sjovt og hyggeligt sammen.
De to frivillige gruppeledere har styr på hygge, bål og bålpandekager, og på at sætte rammerne for de gode samtaler.
Der er plads til mellem seks og otte deltagere, som er de samme gennem hele forløbet.
Vi mødes en gang om ugen i to en halv time, ti gange. Gruppen mødes udenfor ved bålhytten bag Ungdomsskolen.
Der er tavshedspligt i gruppen, så det vi deler med hinanden kommer ikke ud til andre.
Gruppen starter, så snart der er otte tilmeldte deltagere.
Deltagere over 18 år i Selvhjælp Silkeborgs tilbud skal så vidt muligt være medlem af foreningen. Et medlemskab koster 150 kr./år.
Hvis du har lyst til at høre mere, eller vil skrives op til en gruppe, kan du uforpligtende kontakte os på tlf. 2092 0878 eller ved at udfylde kontaktformularen på hjemmesiden, som du finder her.