Netværksgrupper
Vi tilbyder forskellige netværksgrupper.
Er din autisme opdaget efter du er fyldt 30?
Har du lyst til at møde andre voksne med autisme og udveksle erfaringer om livet med autisme?
Du har måske deltaget i samtalegruppen for sendiagnosticerede og ønsker at fortsætte med at blive klogere på autisme og dig selv. Det kan også være at du fik diagnose for et par år siden og nu er klar til at mødes med andre i en netværksgruppe og få mere styr på autisme som en medspiller i tilværelsen.
Du har sandsynligvis levet et almindeligt liv med uddannelse og job, du bor i egen bolig og du har måske stiftet familie. Måske blev du opmærksom på autisme hos dig selv, da et barn eller barnebarn fik diagnosen – eller måske havnede du i en livssituation, hvor en godt gemt autisme måske kan forklare nogle af de opfordringer du har oplevet og oplever.
Så er netværksgruppen Autisme 30+ måske noget for dig?
Vi deler erfaringer, oplevelser, følelser og tanker og bliver klogere på os selv og vores autisme i mødet med andre. Gruppen bygger på ligeværd, gensidighed og medmenneskelighed. Alle har tavshedspligt.
Møderne
Vi mødes ca. hver 3. uge i to timer i Selvhjælp Silkeborgs lokaler. Der er op til 8 deltagere i gruppen. Der er optag i gruppen når der er plads.
Til hvert møde tager vi udgangspunkt i et specifikt tema. Gruppen aftaler på hvert møde, hvilket tema, der er relevant at tale om på næste møde. Der er også plads til hygge og fri snak. Gruppen har en mødeleder der selv er sendiagnosticeret.
Deltagere over 18 år i Selvhjælp Silkeborgs tilbud skal så vidt muligt være medlem af foreningen. Et medlemskab koster 150 kr./år.
Er du over 60 år, og savner du at have flere at tale med? Så er netværket her måske noget for dig.
Her er du sammen med andre i alderen 60+, der også ønsker at udbygge deres netværk. I udveksler erfaringer og taler om alt mellem himmel og jord – men I kan også diskutere svære emner som venskab, tab, ensomhed og selvværd.
Gruppen mødes mandage i ulige uger kl. 14-16 understøttet af 2 frivillige gruppeledere. Der er løbende optag i gruppen, så hvis der er plads, er nye deltagere meget velkommen.
Gruppen bygger på gensidig respekt og ligeværd. Alle har tavshedspligt.
Deltagere over 18 år i Selvhjælp Silkeborgs tilbud skal så vidt muligt være medlem af foreningen. Et medlemskab koster 150 kr./år.
Kontakt os gerne for mere information:
T 2092 0878
Er du frivillig, deltager, på venteliste eller bare nysgerrig, så har du mulighed for at deltage i TorsdagsEnergi, som er et åbent fællesskab for dem, der har overskud, tid og lyst. Her bliver du bliver taget godt imod, og vi gør vores bedste for at alle føler sig godt tilpas.
Fælles gåtur
Vi mødes hver torsdag kl. 10-11 med mulighed for at blive lidt længere til en kop kaffe.
Sammen med mindst én frivillig går vi en tur, hvor alle, der har lyst, taler med hinanden. Tempoet er stille og roligt, og ofte går turen ud på Odden, hvor vi er tæt på naturen. Af hensyn til de andre deltagere, er det en røgfri, og hundefri gruppe – hundene må luftes på et andet tidspunkt 😊
TorsdagsEnergi understøttes af 1-2 frivillige, og kører alle uger med undtagelse af skolernes ferieperioder. Vi glæder os til at se dig!
Billeder fra gruppens dejlige gåture kan ses her på facebooksiden 'TorsdagsEnergi'
Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding – men du er meget velkommen til at støtte Selvhjælp Silkeborgs arbejde via et medlemskab, som koster 150 kr./år.
Kontakt os gerne for mere information:
T 2092 0878

