Er din autisme opdaget efter du er fyldt 30?
Har du lige fået diagnose eller inden for de seneste år?
Mangler du at få spejling og sparring af nogle der forstår dig?
Du har typisk levet et ’almindeligt’ liv med uddannelse og job, du bor i egen bolig og du har måske stiftet familie før du fik diagnosen. Du har måske fået den i forbindelse med en sygemelding, eller du har selv opsøgt udredning fordi du vurderede at autisme måske kunne ligge til grund for dine udfordringer.
Indhold
Forløbet har fokus på de udfordringer vi typisk har som sendiagnosticerede med autisme.
Du kan også få udbytte af gruppen hvis du samtidig har ADHD.
Alle møder har et tema som aftales på mødet forud. Der er en fast struktur så alle kommer til orde.
Første gang: Velkomst, kort om principper for deltagelse og det at få en autismediagnose.
Følgende mødegange kunne temaer fx være:
- Sanseforstyrrelser
- Maskering og camouflering
- Stress, forventningspres og sårbarhedsgrænse
- Eksekutive udfordringer
- Energiforvaltning/hverdagsstruktur
- Følelsesregulering
- Kommunikationsudfordringer
Gruppeforløbet
Der er 5-8 deltagere i gruppen som mødes to timer hver anden uge 8 gange. Gruppen bygger på ligeværd, gensidighed og medmenneskelighed. Alle har tavshedspligt, både mens gruppen er i gang og efterfølgende. Gruppen er et trygt rum til at dele følelser, oplevelser og tanker med andre. Gruppen ledes af 1-2 gruppeledere som selv er sendiagnosticerede.
Tilmelding
Har du spørgsmål vedr. gruppeforløbet, er du velkommen til at ringe til os på tlf. 2092 0878 (man-tor kl. 10-14)
Hvis du gerne vil deltage, udfylder du kontaktformularen, som du finder her. Du vil derefter blive kontaktet og inviteret til en forsamtale.
Det er gratis at være med, men deltagere over 18 år i Selvhjælp Silkeborgs tilbud skal så vidt muligt være medlem af foreningen. Et medlemskab koster 150 kr./år.