Skip to main content

Frirum – ungegrupper på uddannelser i Silkeborg

Har du lyst til at blive en del af et ugentligt fællesskab med andre elever på din uddannelse, hvor der er plads til at tale om de ting, der fylder, når man er ung? Og til at hygge dig imens?

I et ligeværdigt samarbejde tilbyder vi grupper for unge på flere af Silkeborgs (ungdoms)uddannelser.

Grupperne ledes i fællesskab af en frivillig fra Selvhjælp Silkeborg og en ansat vejleder eller mentor, og mødes 1,2-2 timer lige efter skole otte gange.

I gruppen møder du andre, der ligesom dig oplever at livet går op og ned og har lyst til at have en fast gruppe af gode mennesker at dele det med. Gruppen vælger selv, hjulpet på vej af de to gruppeledere, hvad I har lyst til at tale om, men eksempler på emner kunne være:

  • At finde balance i hverdagen
  • Præstationspres
  • Lære hinanden at kende i gruppen
  • Fremtidsdrømme
  • Familie – både når den hjælper, og når den presser
  • Venskaber, både når de gør godt, og når de er svære
  • Op og nedture i hverdagen
  • “Voksenansvar”

Hver gruppe har plads til mellem 5-8 elever, og de to gruppeledere. Det er de samme elever der mødes alle 8 gange. Grupperne bygger på gensidig respekt og ligeværd, samt naturligvis tavshedspligt.

Lige nu har vi tilbud på følgende uddannelser

  • College360 – hhx og htx
  • College360 – Erhvervsuddannelserne på Bredhøjvej
  • SOSU Silkeborg

Hvis du er interesseret i at høre mere, kan du enten kontakte Lise Løvschall-Warming hos Selvhjælp Silkeborg på 4166 0878 eller hive fat i en studievejleder på skolen – så skal de nok hjælpe dig videre til den, der står for Frirum-gruppen på din uddannelse.

 

Hvad får du ud af det?

Gruppen bygger på gensidig respekt og ligeværd. Den er et præstationsfrit og trygt rum. Alle har tavshedspligt så I sammen og i fortrolighed kan støtte hinanden til at finde fodfæste, fornyet livsenergi, perspektiv og mere livsglæde

Det praktiske

  • Hvem skal jeg mødes med??
    Der er op til 8 deltagere i gruppen. To uddannede frivillige sørger for gode rammer og en fast struktur.
  • Hvor?
    Hos Selvhjælp Silkeborg
    Estrupgade 4, 1. sal, 8660 Silkeborg

  • Hvor ofte?
    Hver 14. dag, 2 timer pr. gang

  • Hvor længe?
    8 mødegange

  • Koster det noget?
    Nej, det er gratis. Men deltagere over 18 år i Selvhjælp Silkeborgs tilbud skal så vidt muligt være medlem af foreningen. Et medlemskab koster 150 kr. om året.

Tilmeldning eller spørgsmål

Det siger deltagerne om selvhjælp

Vi har lavet gratis selvhjælpsgrupper siden 1991. Det gør vi fordi deltagerne fortæller os, at grupperne er med til at give dem lindring, styrke og handlekraft i en svær situation.

Hør Casper fortælle om at være med i en samtalegruppe