Skip to main content

Trivselsgrupper i grundskolen

Er din forældre blevet skilt? Har du en forælder eller søskende med psykisk sårbarhed? Trives du ikke i skolen eller er der noget helt andet i vejen? Måske er det noget for dig, at deltage i en Trivselsgruppe på din skole.

I samarbejde med Silkeborg Kommune har Selvhjælp Silkeborg oprettet Trivselsgrupper på de fleste folkeskoler i kommunen.

Trivselsgrupperne sammensættes efter emner som fx sorg, ensomhed, skilsmisse eller søskende/forældre med psykisk sårbarhed.

I en Trivselsgruppe bliver du set og mødt, som du er – og du finder måske ud af, at du ikke er alene, ligesom du får hjælp til at sætte ord på de følelser, du tumler med.
Gruppen består af 5-8 deltagere på cirka samme alder. I gruppen er der god tid og fokus på, at man har lov til at være den man er og føle som man gør.

Trivselsgruppen ledes af to voksne. Den ene er lærer eller pædagog på skolen, mens den anden er en frivillig fra Selvhjælp Silkeborg. Gruppelederne har ligesom deltagerne tavshedspligt, så du kan tale helt frit. De voksne sørger også for, at der både bliver talt om det svære, hygget og grinet.

I mødes på skolen 1-2 timer i skoletiden (eller lige efter), samme dag hver uge i ca. 10 uger, og det er gratis at deltage – Dine forældre er meget velkomne til at støtte Selvhjælp Silkeborgs arbejde via et medlemskab til 150 kr./år

I skoleåret 2024/25 er der Trivselsgrupper på følgende skoler:

  • Ans skole
  • Bryrup skole
  • Buskelundskolen
  • Dybkærskolen
  • Frisholm skole
  • Fårvang skole
  • Gjessø skole
  • Grauballe skole
  • Gødvadskolen
  • Langsøskolen
  • Resenbro skole
  • Sejs skole
  • Skægkærskolen
  • Sølystskolen
  • Thorning skole
  • Tollundskolen (Funder-Kragelund)
  • Trekløverskolen
  • Vestre skole
  • Voel Skole

Kontakt Trivselsgruppekoordinator Lærke Mine Winther Kristensen for at høre mere:

T  9152 5478

Hvad får du ud af det?

Gruppen bygger på gensidig respekt og ligeværd. Den er et præstationsfrit og trygt rum. Alle har tavshedspligt så I sammen og i fortrolighed kan støtte hinanden til at finde fodfæste, fornyet livsenergi, perspektiv og mere livsglæde

Det praktiske

  • Hvem skal jeg mødes med??
    Der er op til 8 deltagere i gruppen. To uddannede frivillige sørger for gode rammer og en fast struktur.
  • Hvor?
    Hos Selvhjælp Silkeborg
    Estrupgade 4, 1. sal, 8660 Silkeborg

  • Hvor ofte?
    Hver 14. dag, 2 timer pr. gang

  • Hvor længe?
    8 mødegange

  • Koster det noget?
    Nej, det er gratis. Men deltagere over 18 år i Selvhjælp Silkeborgs tilbud skal så vidt muligt være medlem af foreningen. Et medlemskab koster 150 kr. om året.

Tilmeldning eller spørgsmål

Det siger deltagerne om selvhjælp

Vi har lavet gratis selvhjælpsgrupper siden 1991. Det gør vi fordi deltagerne fortæller os, at grupperne er med til at give dem lindring, styrke og handlekraft i en svær situation.

Hør Casper fortælle om at være med i en samtalegruppe