Skip to main content

September klummen

31. august 2023

Mit navn er Britta Bøhme, og jeg arbejder som sekretær hos en større it-virksomhed. Jeg er 52 år, jeg er gift med Peter, og sammen har vi 2 børn. Den yngste bor hjemme og er lige startet på HF3 på TH. Langs. Vi bor i Silkeborg.
 
Jeg er stolt over at være en del af Selvhjælp Silkeborg, hvor jeg både er frivillig gruppeleder og medlem af bestyrelsen. Jeg har efterhånden været gruppeleder i en række år, og jeg tror aldrig, at jeg bliver træt af at se, hvor befriende det er for deltagerne at opleve, hvad selvhjælp kan. Langt de fleste deltagere, jeg har mødt, har i større eller mindre grad følt sig ensomme. Og når de så sidder i et rum, hvor der er respekt for dem og deres historier, og de møder andre, der står i lignende situationer, er det tydeligt, at der er en kæmpe befrielse at kunne dele erfaringer.
 
Jeg har haft flere grupper for større børn med psykisk sårbare forældre, og også grupper for søskende af børn med særlige behov. Jeg har netop afsluttet en gruppe for forældre med børn med særlige behov og er ved at lave de indledende øvelser til at starte en ny op.
 
Uanset aldersgruppen og deltagernes udfordringer har de i grupperne samme oplevelse af, at de ikke er alene, og at nogen forstår dem. Den oplevelse betyder, at mange af deltagerne får lidt mere fast grund under fødderne og dermed bedre kan tackle udfordringerne. Jeg synes, at det er fantastisk at være med til at skabe det rum, der giver dem mulighed for det. Derfor går jeg fra gruppegangene gladere – og klogere og en smule udmyg, fordi jeg har fået lov til at høre nogle af deltagernes fortællinger. Derfor er det for mig givende at være frivillig gruppeleder.
 
Som jeg nævnte i starten, er jeg også i bestyrelsen. Den er sammensat af gode mennesker med forskellige, relevante kompetencer, og jeg synes, at det er skønt, at jeg kan bidrage til at sikre, at vores forening bliver drevet fornuftigt, og at så mange som muligt kender til de mange gode tilbud, vi har. 

Andre nyheder

Oprettet: 9. september 2026
Årets sommerfest! Vi har holdt en rigtig dejlig sommerfest med alle vores skønne frivillige gruppeledere! - billedet taler vidst for sig selv Hver…
Oprettet: 9. september 2026
I Selvhjælp Silkeborg har vi et tilbud ’Piger i nye fællesskaber’, som består af to parallelle gruppeforløb – ét for piger og ét for deres forældre. …
Oprettet: 9. september 2026
Mit navn er Lise Rønde Nielsen. Efter 42 år som aktiv sygeplejerske er jeg blevet pensioneret. Tiden efter arbejdslivet skal bruges til andre spænd…
Oprettet: 9. september 2026
Det seneste år har vi gennemført seks Frirum-forløb på SOSU Østjylland, College360 Erhvervsuddannelserne og College360 Handelsgymnasiet & Teknisk…
Oprettet: 18. august 2026
Når årets Tangesø Festival løber af stablen, handler det ikke kun om musik, fællesskab og gode oplevelser. Festivalen ønsker også at gøre en forskel…
Oprettet: 17. juni 2026
Den 14. april 2026 afholdt Selvhjælp Silkeborg årets generalforsamling.  Vi fik sammensat den nye bestyrelse, som efterfølgende konstituerede sig sål…
Oprettet: 17. juni 2026
Det kommende introkursus finder sted torsdag den 20. august, 27. august og 3. september 2026. Kurset afholdes i vores lokaler på Estrupsgade 4, 2. sa…
Oprettet: 17. juni 2026
Vi er så langt i vores projekt for piger i mistrivsel og/eller skolefravær – og deres forældre, at vi har opstartet og afsluttet det første gruppefor…