Mit navn er Britta Bøhme, og jeg arbejder som sekretær hos en større it-virksomhed. Jeg er 52 år, jeg er gift med Peter, og sammen har vi 2 børn. Den yngste bor hjemme og er lige startet på HF3 på TH. Langs. Vi bor i Silkeborg.
 
Jeg er stolt over at være en del af Selvhjælp Silkeborg, hvor jeg både er frivillig gruppeleder og medlem af bestyrelsen. Jeg har efterhånden været gruppeleder i en række år, og jeg tror aldrig, at jeg bliver træt af at se, hvor befriende det er for deltagerne at opleve, hvad selvhjælp kan. Langt de fleste deltagere, jeg har mødt, har i større eller mindre grad følt sig ensomme. Og når de så sidder i et rum, hvor der er respekt for dem og deres historier, og de møder andre, der står i lignende situationer, er det tydeligt, at der er en kæmpe befrielse at kunne dele erfaringer.
 
Jeg har haft flere grupper for større børn med psykisk sårbare forældre, og også grupper for søskende af børn med særlige behov. Jeg har netop afsluttet en gruppe for forældre med børn med særlige behov og er ved at lave de indledende øvelser til at starte en ny op.
 
Uanset aldersgruppen og deltagernes udfordringer har de i grupperne samme oplevelse af, at de ikke er alene, og at nogen forstår dem. Den oplevelse betyder, at mange af deltagerne får lidt mere fast grund under fødderne og dermed bedre kan tackle udfordringerne. Jeg synes, at det er fantastisk at være med til at skabe det rum, der giver dem mulighed for det. Derfor går jeg fra gruppegangene gladere – og klogere og en smule udmyg, fordi jeg har fået lov til at høre nogle af deltagernes fortællinger. Derfor er det for mig givende at være frivillig gruppeleder.
 
Som jeg nævnte i starten, er jeg også i bestyrelsen. Den er sammensat af gode mennesker med forskellige, relevante kompetencer, og jeg synes, at det er skønt, at jeg kan bidrage til at sikre, at vores forening bliver drevet fornuftigt, og at så mange som muligt kender til de mange gode tilbud, vi har.