Her i december klummen kan I møde Femia, som er frivillig gruppeleder hos os i Selvhjælp Silkeborg. Hun skriver følgende:

"Jeg hedder Femia. Jeg kom til Danmark i 1990, og har arbejdet som pædagog med børn og unge i over 20 år. Dog måtte jeg stå af pga. sygdom, men har nu arbejdet frivilligt som gruppeleder i Selvhjælp Silkeborg i mere end 5 år, i både skilsmisse- og trivselsgrupper.

Hos Selvhjælp Silkeborg kan jeg bruge min faglighed og mine erfaringer, selvom jeg ikke længere er på arbejdsmarkedet, og som gruppeleder oplever jeg en tydelig modtagelse af det budskab, vi prøver at formidle; nemlig at deltagerne får en lettere hverdag. Det kræver mod at åbne sig for helt fremmede om dét, der fylder i øjeblikket. Nogle er gode til at åbne op og fortælle, hvor andre bidrager ved at lytte. Det er et fællesskab på godt og ondt. Det gør ondt at snakke om de svære ting, men det gør også godt at vide at man ikke er alene.

En af de unge fortalte mig, at det var grænseoverskridende at fortælle om sig selv, men at høre andre beskrive lige præcis de følelser, man selv havde, var guld værd. Jeg havde en dreng i 6. klasse i en gruppe, som aldrig sagde noget til møderne. Som gruppeleder var jeg usikker på, om han fik det ud af at være med, som vi håbede på – lige indtil det allersidste gruppemøde, hvor han åbnede op, og fortalte hvor meget han rent faktisk havde fået ud af at være med, og kunne tage med herfra. 

Det er et privilegium at få lov til at arbejde sammen med de andre frivillige, som stadigvæk er på arbejdsmarkedet, men som alligevel tager sig tid til frivilligt at gøre en forskel for de børn og unge. Jeg savner at være på arbejdsmarkedet som pædagog, men at være frivillig hjælper i Selvhjælp Silkeborg hjælper også mig, fordi det er en gensidig selvhjælp. Det kan man vist kalde for win/win.